Innovation i San Diego

Tankerne omkring det at skulle langt væk hjemmefra er uvante, men alligevel ved jeg, at man skal ud af sin komfortzone og de vante rammer, før man som menneske udvikler sig selv og sine kompetencer. Det må fastslås, at der ikke er langt fra tanke til handling, i hvert fald ikke i mit tilfælde. Af denne grund vil jeg foreslå alle at gå efter sine tanker og ideer, for pludselig står du midt i din vildeste fantasi, som nu er virkelig. Det er særdeles brugbare færdigheder at kunne rejse på denne måde, eksempelvis kan man gøre som jeg – studere i et andet land.
 

Min første opdagelse er, at jeg som føler mig mere som dansker end europæer – På samme måde føler en Amerikaner sig ikke nødvendigvis amerikansk, men som Californiere. En ting jeg er meget interesseret i, er at møde californiere, både for at styrke min kulturelle forståelse, men også et bedre sprogbrug. På vores introtur til Grand Canyon i Arizona har vi dog ikke snakket meget andet end dansk, da alle os på holdet skulle rystes sammen og lære hinanden bedre at kende. På mandag starter skolen for alvor, og jeg glæder mig. Vi har på CIBU fag som for eksempelvis entreprenørskab og innovation. Alle lektioner er på engelsk. Derfor er jeg meget spændt på at finde ud af, om jeg ved at studere her udtænker en hel virksomhedsplan for et nyt firma.